Røntgenundersøgelser

Hvad er røntgen?

Røntgenstråling er elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pm til 10 nm, og er ioniserende stråling, på samme måde som stråling fra verdensrummet. Røntgenstrålingen blev opdaget af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen den 8. november 1895. Conrad Röntgen betegnede strålingen som “X”, for at vise at den var af ukendt art. Denne betegnelse anvendes fortsat i visse lande, mens andre anvender navnet ‘røntgen’ i forbindelse med strålingen. Røntgen modtog den første Nobelpris i fysik i 1901 for sin opdagelse.

Hvordan anvendes røntgen til diagnostik?

Et røntgenapparat er grundlæggende som et kamera. Men hvor et almindeligt kamera, anvender synligt lys til at eksponere billedet, anvender et røntgenapparat i stedet for røntgenstråler. Røntgenstråler har blot et højere energiniveau i forhold til synligt lys, og kan derfor trænge igennem forskellige materialer.

Når et røntgenapparat sender stråler gennem et menneske og ud på en detektorplade, absorberer knogler, muskler, fedt, bindevæv og andet væv strålerne i forskellige grader. Derved vil der på filmen fremkomme et billede i gråtoner, afhængig af vævets opbygning. Jo mere vævet absorberer røntgenstrålerne, desto hvidere bliver området på billedet, og jo mindre der bliver absorberet, desto mørkere bliver billedet. Dette er årsagen til at knoglerne bliver hvide og vævet bliver mørkere, mens luften i lungerne bliver helt sort.

Hvis man ønsker at undersøge organer kan man supplere med anvendelse af kontrast, som absorberer røntgenstråler, og derved viser vævet med kontrasten tydeligere eller man kan anvende mindre energiholdig stråling, som f.eks. ved mammografi.